Min søster fik engang et lille blåt et-bindsleksikon der hed “FOCUS”. Under “dragter” var der en planche, der gennemgik modens historie meget effektivt og hurtigt. De enkle tegninger inspirerede mig, og anskueliggjorde så simpelt og dog (forekom det i al fald mig) præcist det essentielle ved klædedragters skiftende silhouetter gennem tiden. Og så havde (og har jeg) et ømt punkt for historiske klædedragter. Det er vel ikke så mærkeligt, at kjolerne bare var pænere dengang det (åbenlyst) var kvindens væsentligste talent: at være pæn. Samfundsmæssigt ønsker jeg mig ikke tilbage, men æstetisk set er jeg bare gammeldags.
Måske var det denne fordybelse i planchen under opslaget “dragt”, der fik mine forældre til at forære mig Racinets Dragt-Encyklopædi (The Historical Encyclopedia of Costume), der er en klassiker indenfor sit felt. Af en eller anden grund (måske var der for mange detaljer?) fandt jeg ikke tegningerne helt så inspirerende, men jeg kiggede ofte i den.
Min søster og jeg skrev selv eventyr, da vi var små, og tegnede tegninger af heltinderne. De foregik oftest i “gamle dage”. I takt med at vi blev ældre, blev vores research mere grundig og derigennem opstod en kulturhistorisk og dermed mode-historisk interesse også i mig.
Det var i denne forbindelse, at jeg lånte store bøger om moden i forskellige historiske perioder, og med en for mig atypisk detalje-koncentration fordybede mig i, time efter time at tegne et mønster på en kjole.
Tegningerne herunder stammer fra 2007, hvor jeg kopierede nogle dragter fra Racinets encyklopædi, særligt med fokus på græske dragter.
I mit studie af John Bauer i 2011 erfarede jeg, at han havde lavet en del dragtstudier, for at have et repertoire til sine illustrationer. Det fik mig til at vende tilbage og lave nogle, synes jeg, mindre vellykkede studier efter Racinets dragt-leksikon.
I 2009-10 lånte jeg en masse bøger om mode, også senere mode i 1900-tallet, da det er et æstetisk emne, jeg ikke er upåvirkelig overfor – desuden fandt jeg ud af, at der gennem tiden har været flere mode-tegnere, som har skabt utroligt flotte, ofte meget enkle mode-illustrationer, og jeg kopierede nogle af dem
og forsøgte mig selv en smule:
Igen faldt jeg desuden for de små enkle gengivelser af de forskellige perioders silhouetter:
I samme periode lånte jeg en bog om hatte og skitserede lidt efter den:
På nettet kan man finde en del “stock photos” som man kan bruge i foto collager osv. Nogle af disse kan f.eks. være figurer i forskellige dragter. Nogle af disse har jeg brugt til at lave mindre historisk korrekte dragtstudier efter, hvor fokus mere er på stoflighed og silhouet.
En del af disse billeder er meget poserende, hvilket er rigtigt god træning som figurstudier også, og dragtstudier og figurstudier har da også et klart overlap, for selvom man godt kan studere en kjoles fald alene, så vil det interessante ofte være kroppen inden i stoffet, og hvordan stoffet tilslører/afslører kroppen
Gengivelse af stoflighed har altid interesseret og fascineret mig. Mine yndlingsmalere, Krøyer, John Singer Sargent og Zorn var formidable til at gengive lyseffekter i forskellige overflader. Som man kan se i mine mesterværkstudier af Sargent, har netop denne evne været det, jeg undersøgte i dem:
Jeg har selv flere gange arbejdet med gengivelse af f.eks. silke:
Detaljer fra et senere overmalet, ufærdigt oliemaleri fra 2012
Der er mange fordele ved at øve sig i og blive god til at tegne og male dragter. Det er god træning i at gengive stoflighed og dermed de forskellige materialers effekter i lys, og det kan man få brug for overalt, hvis man maler naturalistisk og endda i særlig grad nyder den slags ved andres og egne malerier. Det er god træning i at male figurer og de linjer, menneskekroppen og dens forskellige bevægelser skaber i stof. Det giver et dragt-repertoire til at tegne eventyr der foregår “i gamle dage”. Hvis man er historisk interesseret har det også den fordel, at man kan more sig over de silhouetter, der har være in vogue gennem tiden. Nårh ja, og så er det også bare sjovt i sig selv, synes jeg.
