1. Indledning
Der er uenighed om, hvordan man skal afgrænse den romanske kunst som kunsthistorisk periode. Nogle skelner mellem karolingisk (ca. 800-900), ottonsk (ca. 919-1024) og romansk (ca. 1050-1200) kunst, idet de 3 ikke helt er det samme. Men hvornår er kunst egentlig nogensinde rigtigt “det samme” nok til at høre sammen – alt det der med at inddele i stil og periode giver jo en falsk succesfornemmelse uanset hvad, og da alle tre perioder har en forkærlighed for et tidligt kristen romersk ideal til fælles, har jeg valgt at slå dem ind under ét, men behandle dem i 3 adskilte afsnit her i indlægget. Smart :-)
Jeg har ca. 80 siders noter fra mine studier af John Beckwiths “Early Medieval Art”, Rolf Tomans “Romansk kunst”, Norbert Wolfs “Romanesque”, og de første par bøger i en serie om danske kalkmalerier, som omhandler romanske kalkmalerier, at koge ned. Det kommer til at være en kronologisk gennemgang, der, med udgangspunkt i det, jeg har bearbejdet i tegninger eller malerier, så forhåbentligt vil favne det vigtigste – for mig altså.
2. Karolingertiden
Juledag 800 blev den franske konge Charlemagne, på dansk Karl den Store, kronet af Pave Leo den III i Rom. Romerrigets fred skulle genskabes. Kejserens nye hovedstad, Aachen skulle være det nye Rom/Konstantinopel. Men kroningen blev også starten på en lang strid mellem kejser og pave: Frankerkongen så sig selv som den nye Konstantin, og mente egentlig, at han skulle herske over paven her på jorden – men faktisk var det jo paven, der havde kronet ham, og paven havde således fået adgang til den jordiske magt. Charlemagnes ambitioner var desuden større, end hans rodede rige kunne føre ud i livet uden hjælp fra den velorganiserede kirke. Klostrene spillede således en stor kulturel og politisk rolle.
Charlemagne var ked af den franske kirkestands manglende uddannelse, og ønskede at give dem en uddannelse. Han tilkaldte lærere fra anglo-saksiske, irske, lombardiske og spanske skoler til en hofskole, der rejste med hoffet rundt. Antikke græske og kristne tekster var en del af pensum. Dermed blev kopiering af disse tekster en vigtig opgave. Her var især irernes bidrag vigtigt. Derudover var der en stærk byzantinsk indflydelse.
Den karolingiske renæssance: Renovatio, var ikke et forsøg på at genføde antikkens former – men på at genskabe det tidlige kristne Rom.
Grundplan over Fulda Klosterkirke (slutningen af 8. årh.)
Et image som den nye Konstantin krævede ny arkitektur og kunst til at understøtte det. I Aachen byggede Karl den Store et palads, der imiterede Lateranet i Rom, som man mente var Konstantins. Til paladskapellet blev der hentet materiale fra romerske ruiner. Men i antikken brugte man søjler med arkitraver. Søjler med rundbuer var en middelalderlig ny-opfindelse.
Fulda-klostret var et af karolingertidens vigtigste. I 791-819 blev kirken ombygget i et forsøg på at efterligne San Pietro i Rom. Dobbeltkoret, der ses her på planen (apsis i både øst og vest) er et typisk karolingisk træk.
Vestværk i Minden, 10. – 12. årh.
Et andet typisk træk ved karolingisk arkitektur var fremhævelsen af vestfronten i et såkaldt vestværk – en høj, imponerende facade med tårne. Den symboliserede den militante kirke, hvis repræsentant var kejseren. Herunder ses et vestværk, der i 12. årh (romansk tid) er ombygget til en vestlås – en tværbygning anbragt foran langhuset med bredde som midter+sideskibe.
St. Markus’ hånd – detalje fra evangeliebog fra hofskolen i Aachen, tidl. 9. årh.
Nye kirker krævede nye evangeliebøger, nye prædikesamlinger, nye sangbøger etc. Man vendte sig mod Rom for at se og kopiere de oprindelige skrifter, og der opstod en autencitetskult. Det var dog relativt ny kunst fra Rom, man imiterede, ikke nødvendigvis antik. De romerske forbilleder blev desuden ”oversat” – forholdet mellem form og scene blev et ornamentalt anliggende, symbolsk-rituelt fremfor fysisk.
Den hånd, jeg her har “pillet ud” af et manuskript, virkede faktisk i forvejen ret påklistret – det virkede ikke fysisk muligt for et rigtig menneske at sidde sådan. Kompositionen og de enkelte dele var dekorative og rare at se på – som min kopi heraf gerne skulle vise – men ikke fysisk naturligt arrangeret.
Detaljer fra Utrecht Psalter, 9. årh.
En ny illumination-tradition i Reims kom til udtryk i levende, vibrerende konturer. Utrecht Psalter fra 820 er et eksempel herpå. Tegningerne er virkeligt usædvanligt levende og udtryksfulde i forhold til de fordomme man kan have om middelaldermennesker og middelalderkunst. Herunder ses mine kopier af nogle af figurerne.
3. Ottonsk kunst
Karolingerriget smuldrede, men efter mere end 60 års uro konsolideredes de tyske riger under den saxiske hertug Henry den I. Henry den Is søn Otto den I blev kronet som konge i Aachen 936 og som kejser i Rom 962. Dette viste tydeligt, at han tog arven op efter karolingerne som leder for det kristne Vesteuropa. Han støttede og forsvarede paven og brugte kirkesystemets stabilitet og placerede loyale venner og familie i de høje kirkelige stillinger.
Indflydelse fra tidlig kristen romersk kunst er stadig tydelig i ottonsk kunst. Eftersom det var et ottonsk mål at konfirmere den karolingiske arv, udviklede ottonsk kunst sig fra en karolingisk base.
Omkring år 1000 kom der nye katedraler i Mainz, Trier, Regensburg m.fl. og en egen stil blev fundet: 3-skibet basilika med 3 etager: arkade, tribune og klerestorium. Forkærligheden for tårne, særligt på vestsiden fortsatte fra Karolingertiden. Midterskibsmure brydes og opdeles i rytmiske afsnit (det er nyt). Midterskib og tværskib er lige brede og mødes i kvadratisk kryds, som bruges som fast basis-modul gennemført i hele bygningen – et nyt og for den romanske stil afgørende princip.
Fra Otto den IIIs evangeliebog. Peters fodvaskning, detalje. ca. 1000
Reichenau blev favoriseret af pave og konge og blev et vigtigt center for kunst. Den sene Reichenau-stil ses i skematisering af former og farver, der giver et udtryk af forenkling og monumentalitet. Alle menneskelige aspekter ses gennem geometrisk abstraktion. Handlingerne er liturgiske og symbolske fremfor menneskelige og naturlige.
Kristus sover under storm på Galilæahavet. Abbedisse Hitdas evangeliebog (978-1042)
Jeg er ret imponeret over denne illuminations dramatiske komposition, der både virker fortællende og monumental. Illuminationen er et sent ottonsk værk fra Köln.
4. Højromansk
Romansk er i sin videste forstand alt der blev opført i imitation af romersk stil, dvs. den så vil strække sig fra Karolingertiden til slutningen af det 12. årh. Men man har forsøgt at adskille det sene 11. – 12. årh. fra resten som ”Romansk” – her er nemligt et skel, der især er synligt i arkitektur. Der er desuden i perioden meget stor lokal variation i denne tid.
Dog nogle forenende generelle romanske principper:
- forsøg på at kombinere alle de underordnede dele i arkitektur i ét system.
- Dekoration af disse underordnede dele med skulptur så denne understreger arkitekturens struktur.
- blanding af sekulært og religiøst. Bernhard Clairvaux kritiserede netop kirkerne for at være profant overpyntede – den kirkelige romanske kunst var sekulariseret i mødet med publikum.
Kejsermagten og pavemagten promoverede begge sig selv som Kristendommens udpegede ledere. Kejserens magt til at udpege biskopper var et vigtigt middel til at undgå sammensværgelser mod ham i adelen. Men omkring 1100 gik Cluny imod dette og det ledte til investiturstriden. I 1075 påberåbte pave Gregor den VII sig retten til at afskedige biskopper og endda kejsere. Henry den IV forsøgte at modsætte sig dette, hvilket ledte til at han blev ekskommunikeret. Det blev løftet igen i 1077 men først i 1122 afgjordes spørgsmålet med Paven som sejrherre. Pavemagtens indflydelse var tilstede overalt på alle områder.
Den monumentale romanske stil synes i høj grad at skyldes disse to magters “kampagner” mod hinanden.
En romansk kirkevæg (fra bog om Dansk stilhistorie)
Romanske kirker er typisk opbygget i klare horisontale og vertikale strukturer. Ofte består midterskibet af store arkader nederst, tribune eller triforium i midten og øverst klerestorium. Dimensioner i krydset dikterer dimensioner i fagene i midterskibet.
Perspektivisk geometrisk ornament fra Vester Broby Kirke (1175)
Perspektiviske mæanderborter var meget udbredte herhjemme i romansk tid. Oprindeligt er de fra antikken. De første kristne brugte dem ikke, men fra karolingisk tid blev de brugt igen som slutborter foroven og forneden. 
Bladornamenter fra Jørlunde Kirke (1150-75) og Kyndby Kirke ( 1150-75)
Planteornamentik var ny i nordisk kunst, men havde lang tradition i antikken.
Puene de la Reina (Navarra), bro på pilgrimsruten, 11. årh.
Pilgrimsrejser var en vigtig indtjeningskilde for klostrene. Broen herunder er bygget netop for at lette deres vej mod Santiago de Compostela.
Desuden påvirkede pilgrimmene arkitekturen. Relikvier lå under alteret, og god organisation var nødvendig, så munkene i kirken ikke forstyrredes. Arkitekturen måtte bygges, så pilgrimmene kunne passere problemfrit rundt i kirken og liturgiske handlinger foregå uforstyrret – koromgang og ambulatorier tillod dette.
Payerne (Schweiz), 1040/50
Herunder ses et klassisk romansk kirkerum: tøndehvælv med pilastre, der støtter gjordbuer og kalotter, som de små skibsvindue-agtige huller øverst i bunden af hvælvet, hedder. Enkelt og smukt i mine øjne.
Malay (Saône-et-Loire), 11. årh.
Endnu et eksempel på den harmoniske romanske stil.
Engel fra Dommedag i Sant’Angelo in Formis, 1080
På dommedagscenen i Sant’ Angelo ses den ro, selv dramatiske scenerier kan få i romansk kunst. Spontane bevægelser er stiliseret til symbolsk gestik, Men uden at miste elegancen synes jeg.
Min fortolkning af detalje fra Majestas Domini i Sant’Angelo in Formis, 1080
Fra Beatus’ kommentar på apokalypsen XIX, 11-16, ca. 1086
Udover de byzantinske, angelsaksiske (irsk) og karolingiske/ottonske strømninger, der løber gennem den romanske kunst, findes også den mauriske/arabiske – særligt gennem Nordspanien. Herunder ses en detalje fra et dokument, der viser denne indflydelse. Jeg er vild med de dekorative heste.
Angoulême, katedral, 1120/30
De byzantinske forbilleder ses f.eks. i Markuskirken i Venedig. En række kirker i Aquitaine blev overdækket af kupler over hvert fag, hvilket synes inspireret af bade, basarer og pavilloner i østen.
Majestas Domini, fra San Clemente de Tahull 1123
Majestas Domini var et fast motiv taget fra byzantisk tradition: Jesus siddende i en rund mandorla, omgivet af de 4 evangelister, disciple, engle og helgener. Findes oftest i apsis, det liturgiske centrum, over altret.
Spaniens romanske kunst er koncentreret i Catalonien. Typisk er monumentaliteten, de grelle kontraster og dramatiske ansigtsudtryk; streng frontal holdning og kantet fysiognomi, markerede konturer og flade ansigter.
Kristus fra Ezekiels åbenbaring, Frauenchiemsee, 1130
I første omgang kunne jeg ikke lide denne geometriske Jesus-afbildning, der stirrer koldt ud på beskueren, men der er alligevel noget meget interessant ved kombinationen af den over-naturalistiske modellering af pande-muskler med hvide highlights (typisk antikt) og det grafiske mønster af stringente, lineære former (typisk byzantinsk).
Sainte-Juste-de-Valcabrère (Haute Garonne), slutningen af det 12. årh.
Okay, her er det nok også den franske natur og lyset, der har inspireret mig. Men jeg kan også godt lide den bastante letgennemskuelige form, også denne romanske kirke har.
Ribeauville, Ulrichsburg, 12. – 13. årh.
Det 12. årh. var en guldalder for borgebyggeri i Tyskland. Højborge var de sikreste, de lå på en bjergtop. Enten ligepå eller omkring den, som en ørnerede.
Limoges, rund medaljon, 1. halvdel af 13. årh.
Den antikke planteornamentik yderst og den keltiske dyreornamentik inderst klæder hinanden godt her, synes jeg.
Malet loft i Hildesheim, 2. fjerdedel af 13. årh.
Der er to malede trælofter bevaret idag fra romansk tid. Her er en detalje fra ét af dem.
Mange romanske kirker havde plant træloft, da tøndehvælvet ikke kunne spænde over den vidde, man ønskede sig. Ribbehvælv var løsningen: Nu kunne man bygge høje, lyse, fine rum uden at det var på bekostningen af hvælvet – gotikken var lige på trapperne.
5. Konklusion
Fik jeg nu det hele med? Jeg fik da i al fald skrevet og tegnet en masse om romansk kunst.
