Dette her indlæg har været længe undervejs, fordi jeg havde og muligvis stadig har slået for stort et brød op, uden egentlig at vide, hvad jeg skulle med det…
Promenaden i Salerno er et helt utroligt dejligt sted at være. Farverigt, luftigt, varmt. Da jeg stod der i 2014, tog jeg nogle billeder, jeg ofte siden har overvejet at male, fordi de på en måde havde alt, og så alligevel valgt fra, fordi det måske bare var et rart sted at være, men alligevel ikke særligt malerisk? Alligevel blev jeg ved at falde over billederne og blive inspireret af farverne. Og så satte jeg mig for at prøve at køre to forlæg- et i hver sin retning hen ad promenaden – igennem 3 forskellige medier: tegning, akvarel og olie.
Men olierne (begge 50×70) gik i stå. Min baby begyndte at sove kortere, jeg fik blandet for meget fortynder i, så nogle områder blev matte, der gik uger før jeg kunne male igen, jeg mistede overblikket, modet, lysten, etc. etc. etc.
I sidste uge fik jeg to timer helt uden baby, fordelt på to dage. Disse timer brugte jeg på at få malet 2 olieskitser af de to “retninger”, for ligesom at få ro i sjælen. Nu er jeg selvfølgelig ret utilfreds med flere ting, og synes måske alligevel de to større malerier var bedre, og jeg burde gøre dem færdige istedet, og når jeg tager forlæggene frem, synes jeg pludselig overhovedet ikke nogle af mine forsøg har fanget noget som helst ved det sted…
Måske er det bare et dejligt sted at være frem for et godt motiv? Her er mine forsøg, og så er den potte i al fald ude. Med mindre det selvfølgelig var pastel, man burde have forsøgt… 
Promenade mod nord:
tegning (A4, bly)
Akvarel, blæk og gouache (lidt større end A4)
Olie (30×40)
Promenaden mod syd
tegning (A4)
Akvarel, blæk og gouache (lidt større end A4)
Olie (30×40)
____
(Attempts at making worthwhile art from a scenery very worthwhile a stay: Promenade in Salerno. Drawing, watercolour, oil.)
