Hvorfor skal det være så svært? Planen var, at jeg ville kunne fange mit eget ansigt med et par henkastede streger efterhånden, men jeg kæmper og gnidrer og lysner, visker ud og skraverer og etc. etc…
Det første selvportræt jeg lavede, er stadig det bedste. Men det gælder til gengæld ikke helt, fordi det var i profil – så ser man jo faktisk kun halvdelen af ansigtet. At male mig selv forfra er åbenbart stort set umuligt. Her er et par forsøg. Jeg har opsamlet et par stykker til dette indlæg i håb om, at jeg kunne vente med at publicere til der kom et, der var lykkedes fuldstændigt. Det er ikke helt sket, men jeg synes trods alt det sidste er det bedste.
Så på den måde passer indlægget egentlig fint på en blog, der handler om min egen uddannelse af mig selv som kunstner. Mine “røde streger” til mig selv er derfor naturligvis noteret med rød under billederne 
Forskitse til det første selvportræt + gouache/akvarel-resultat. (21×15)
Ansigtet er for langt. Håret er faktisk ok. Og hagen ligner.
Tegning – 2. selvportræt. (bly, A4)
Ansigtet er igen for langt. De enkelte dele er ellers ok.
Forskitse til 3. og sidste selvportræt i dette indlæg + resultat i gouache og blæk. (15×21)
Øjnene sidder for tæt og munden ligner ikke helt min. Jeg kunne godt have fået mere lys og liv i håret.Men ansigtet som helhed er bedre end de foregående. Jeg indrømmer desuden at selve forlægget måske ikke ligner mig voldsomt meget. Men en eller anden aften har jeg altså set ca. sådan ud på mit kamera i al fald
Jeg giver heldigvis ikke mig selv karakterer. Men jeg giver mig selv et klap på skulderen, for jeg har arbejdet hårdt og længe på nogle af disse ting.
_____
(English recap: 3 self-portraits, not quite up to the standards I wish from myself, but examples of hard work at least. The last one is the best – which gives me reason to hope, I presume.)
